AREPA-Nordic søger en HR(M)/SoMe -Koordinator
Vi søger vi en engageret og struktureret HR/SoMe-Koordinator til en spændende stilling i en virksomhed i rivende udvikling på tværs af Norden. Stillingen har udgangspunkt fra vores kontor i Karlslunde
Kan du se dig selv i en koordinerende og alsidig rolle i en Nordisk virksomhed? Er du løsningsorienteret i din tilgang og er du naturlig hjælpsom som en del af dit DNA? Mestrer du den gode kommunikation på tværs af en organisation? Så er du måske vores nye kollega i AREPA.
Som AREPA Nordics nye HR/SoMe koordinator bliver det din opgave at drifte HR i AREPA samt at udvikle og sikre vores HR Processer. Ydermere vil du også agerer som en vigtig initiativtager og sparringspartner for motivation, trivsel og kompetenceudvikling på tværs af vores nordiske organisation. Du får også en vigtig rolle i udarbejdelse af både intern og ekstern kommunikation i tæt samarbejde med dine kollegaer.
Med reference til den Nordiske CEO og som en del af ledergruppen får du en afgørende rolle i en kundeorienteret organisation hvor intet er for stort eller småt, når det handler om at hjælpe og understøtte, at vi kan levere høj kvalitet - nu og i mange år fremover.
Dine primære opgaver vil indbefatte:
- HR-opgaver, herunder administrative HR-processer og trivsel.
- Drift og vedligeholdelse af virksomhedens SoMe-kanaler
- Udarbejdelse af præsentations- og kommunikationsmateriale
- Plan, koordinering og opfølgning på interne og eksterne projekter
- Korrekturlæsning af tekster og materiale
- Direktionssupport og ad hoc-administrative opgaver
Vi forestiller os, at du:
- Har dokumenteret erfaring med HR(M)
- Er struktureret, detaljeorienteret og god til at bevare overblikket
- Har stærke samarbejdsevner og trives i en koordinerende rolle
- Ikke er bange for at tage ledelse når situationen kræver det
- Arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
- Er fleksibel og trives i en dynamisk hverdag
- Har gode kommunikationsevner – både skriftligt og mundtligt
AREPA Nordic tilbyder dig en spændende og ansvarsfuld stilling i en videnstung og sund organisation.
Derudover får du:
• Fast løn svarende til dine kvalifikationer
• God pensions- og forsikringspakke
• Telefon og PC
• Fitness & træningsfaciliteter
• Mulighed for hjemmearbejde
I AREPA Denmark bliver du en del af en innovativ global organisation med ambitiøse, specialiserede og fantastiske kollegaer.
Arbejdsstedet er hos AREPA Danmark A/S på vores lokation i Karlslunde.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på 86 81 10 55 eller skrive til Martin Wamsler på mbw@arepa.dk.
Kandidater vil blive inviteret til samtale løbende, og tiltrædelse er snarest muligt.
Du søger stillingen som HR(M)/SoMe -Koordinator hos AREPA ved at sende din ansøgning og CV gennem nedenstående link.