Restoring Confidence in Your Equipment

Select country:

Elektronikskader i hjemmet

AREPA har mange års erfaring i reparation af IT og elektronik.

Med os er du garanteret en god og hurtig service.
Vi dækker store dele af Danmark med vore centre i henholdsvis Silkeborg og Karlslunde.

Er dit produkt ikke længere under garanti, vil du modtage et tilbud med en samlet pris på reparationen.



I forbindelse med forsikringsskader vil dit udstyr blive repareret og tilbageleveret inden for den af forsikringsselskabet oplyste tid.

Ved garantiskader vil du få oplyst reparationstid ved indlevering. Reparationstiden afhænger af hvilket mærke, model og type, dit udstyr har.

Ved andre reparationer vil du få besked ved indlevering angående undersøgelsestid og reparationstid. Der er mulighed for at rekvirere ekspresservice mod et gebyr.

Viser det sig, at der mod forventning er ventetid på reservedele, bliver du straks informeret herom.

Vi glæder os til at servicere dig og vil sørge for, at du får en god oplevelse med AREPA som din serviceudbyder.

Hvad omfatter din garanti?

Dit produkt er under garanti, hvis det er under 6 måneder.

Med garantien er dækket alt hardware med mindre:
  • produktet har været tabt eller været udsat for fysisk overlast.
  • produktet har været udsat for væskeskade.
  • produktet har været udsat for overspænding i forbindelse med lyn eller lignende.

Er dit produkt mellem 6 måneder og 2 år gammelt, er det indeholdt i en reklamationsret. Kan det påvises, at dit produkt er defekt som i garantiperioden, vil reparationen stadig blive betalt af leverandøren.

Hvad omfatter garantien og reklamationsretten ikke?

Batteri
Et batteri har en forventet levetid, som går langt ud over 2 år. Dog vil batteriers levetid generelt forkortes, hvis de aldrig aflades. Hvis dit batteri er defekt grundet en hardware fejl, vil det være dækket på garantien. Hvis det er defekt grundet manglende afladning, er denne situation ikke dækket af garantien.

Harddisk
En harddisks levetid er normalt langt ud over 2 år. Grundet, at en harddisks generelle levetid er et gennemsnit, kan det opleves, at en disk slides op inden for reklamationsperioden. Sker dette, dækkes omkostning til en ny harddisk ikke af leverandøren.

Software
Softwareproblemer og skader er ikke dækket på garanti.

Vil du vide mere?

Kontakt

+ 45 8681 1055
Erhverv 8720 4620
man-tor: 08.00 - 16.00
fredag: 08.00 - 15.30
(døgnvagt)
Privat 8720 4610
man-fre: 09.00 - 15.00
info@arepa.dk
Google+